Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dannelse

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

I Krummerne mener vi, at barnets dannelsesproces sker igennem hele dagen, da der opstår mange situationer i det sociale fællesskab, hvor børnene skal træffe beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert i forskellige situationer. Barnet arbejder med elementet dannelse i situationer som; afleveringssituationer, spisesituationer, i den frie leg og under planlagte aktiviteter. Ved at deltage aktivt, prøve sig selv af og få respons i samspillet med andre, danner barnet et billede af ”hvem er jeg alene” og “hvem er jeg samme med andre”. Et andet rum der er med til at understøtte barnets dannelse er når vi er på ture ud af huset, til steder som biblioteker, offentlige legepladser og busturen dertil, understøtter vi børnenes læring og dannelse, ved at guide dem i, hvordan vi agerer i det offentlige rum. Børnene spejler sig i de voksnes handlinger samt får hjælp til at lære, hvordan vi regulerer os og hvordan vi er i mødet med andre mennesker.